• IMG_2591

  • IMG_2590 copy

  • IMG_2589 copy

  • IMG_2588

  • IMG_2587

  • IMG_2583 copy

  • IMG_2586

  • IMG_2584

  • IMG_2581 copy

  • IMG_2580 copy

  • IMG_2577 copy

Gesten Kirke – opførelse af et nyt tårn til kirken

Onsdag den 4. december blev byggearbejderne til opførelsen af et nyt tårn til Gesten Kirke påbegyndt.

Det skiferbeklædte spir fik afmonteret sin vindfløj for herefter at blive sænket til jorden – nænsomt og præcist. Herefter fulgte klokke og klokkestol, førend den egentlige nedtagning af tårnet kunne påbegyndes. Billederne viser nedtagningen af spiret, som vejer 4,5 tons, og hver af de to klokker, som begge vejer ca. 500 kg.

Tårnet har i mange år været i en dårlig teknisk stand, primært pga. omfattende frostsprængninger i murværket, som har vist sig umulige at vedligeholde.

Der forestår nu en spændende byggeproces med udgravning for fundamenter, opmuring af det nye murværk og ikke mindst ophejsning af det nye tagværk, som bliver bygget på jorden, inden det hejses på plads.

Hele byggeriet ventes at stå færdigt medio 2014.

Foto: Henning Andersen, H. J. Lauritzen, rådgivende ingeniører, Vejen