• sommer (7)

  • sommer

  • sommer (6)

  • sommer (5)

  • sommer (4)

  • sommer (1)

  • sommer (3)

  • sommer (2)

Sommerudflugt til Kalø Slot

Tegnestuens årlige sommerudflugt blev holdt sammen med WAD Landskabsarkitekter.

WAD havde arrangeret en fantastisk vandretur omkring og til Kalø Slotsruin.

Kongeborgen Kalø Slot blev grundlagt af kong Erik Menved omkring 1313 som én af mindst fire borge i Jylland for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande. Borgen blev anlagt på en ø ude i Kalø Vig, som blev forbundet med fastlandet via en dæmning.

Fra 1407 til 1661 blev borgen og den gods styret af forskellige adelige lensmænd. Lenet var regnet for at være et af de vigtigste i landet, og det var oftest rigets mægtigste mænd, der sad inde med Kalø Len.

Efter enevældens indførelse i 1660 mistede Kalø sin betydning. I 1672 skænkede Christian 5. Kaløs bygninger og materialer til halvbroren Gyldenløve, der lod den forfaldne borg nedrive. Tilbage stod alene de skrællede tårnmure, stumper af ringmurene og fruerstuen. Materialerne fra nedrivningen blev sejlet til København og brugt til opførelsen af Charlottenborg på Kongens Nytorv. Området med ruinen blev nu græsningsarealer for får og kreaturer. Stedet hørte som det øvrige gods under Kalø Hovedgaard.