• Skjoldhøj 2

  • Skjoldhøj 1

Tegnestuen vinder i Skjoldhøj

VMB-Arkitekter skal som totalrådgiver for Skjoldhøj menighedsråd forestå den kommende til- og ombygning af Skjoldhøj sognegård, som er integreret del af Skjoldhøj Kirke.

Skjoldhøj Kirke er opført i 1984 og består af tre bygningselementer: kirkerummet, våbenhuset og sognegården. Arkitekterne på byggeriet var Friis & Moltke, der bl.a. beskrev kirken således:

“Hvidkalket murværk, træbeklædninger og skrånende tage med kobberdækning indgår i bygningskompositionen, der er præget og inspireret af beliggenheden som en landsbykirke på en bakketop.”