KOMPETENCER

UNIKKE KOMPETENCER, DER GØR DET MULIGT AT ARBEJDE MED HISTORISKE BYGNINGER PÅ EN MÅDE, SOM KUN FÅ TEGNESTUER I DANMARK KAN
RÅDGIVNING OG KONSULENTARBEJDE
Tegnestuen yder professionel rådgivning og leverer projekter med høj kvalitet. Vi løser komplicerede og store restaureringsopgaver i totalrådgivning og mindre afgrænsede rådgivningsopgaver som konsulenter eller bygherrerådgivere.

Vi er tilknyttet som fast rådgiver og bygningskyndige ved flere middelalderkirker og fredede bygninger, hvor vi gennemfører årlige bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og løbende står for at gennemføre vedligeholdelses- og genopretningsarbejder.

RESTAURERING OG ISTANDSÆTTELSE
Hos Vmb Arkitekter besidder vi kompetencer, der rækker ud over traditionelt arkitektarbejde.

Det indbefatter bl.a. historisk indsigt samt kendskab til historisk og nutidig byggeteknik, hvilket er helt afgørende, for at kunne rådgive om restaurering og istandsættelse af kulturarvsbyggerier.

TRANSFORMATION OG NYBYGGERI
Vores verden og omgivelser har altid været og er i konstant forandring og udvikling. Det er vores kulturarvsbyggerier stærke vidner om. Nøglen til at definere et vellykket transformationsprojekt er derfor at finde den rette balance mellem udvikling og bevaring.

Kvalitet og tilpasning til den enkelte bygning er nøgleord i vores arbejde, hvor nyt og gammelt altid vil syne forskelligt men samtidig danne en samlet harmonisk og arkitektonisk helhed.

KIRKER
Der påhviler os en særlig forpligtigelse, når vi arbejder med middelalderkirker. Når en middelalderkirke skal restaureres, er der høje krav fra myndighederne og dermed til arbejdsprocessen.

Vi har kompetencer og mange års erfaring med kirkerestaureringer, hvilket betyder, at vi kan skabe en smidig proces, hvor vi sikkert og kompetent varetager dialogen med de kirkelige myndigheder.

KULTURARVSBYGGERIER
Vi er specialiserede i at aflæse historiske bygninger, udføre bygningsarkæologi og omsætte vores viden til nye tilføjelser og detaljer, der specifikt designes til den enkelte bygning.

Derfor kan vi håndtere og udføre alle faser og opgaver som rådgiver på restaurerings- og transformationsprojekter.

VORES UNIKKE TILGANG
Vi har udviklet en særlig metode, som understøtter den traditionelle rådgivning. Metoden indbefatter, at vi først udfører bygningsundersøgelser, registrering, opmåling, bygningsanalyser og værdisætning. Dernæst formulerer vi en restaureringsholdning og perspektiverer udviklingspotentialer for de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Desuden tilbyder vi en lang række specialydelser som ruinpleje, nyindretning af kirkerum, design af inventar og tekniske istandsættelser. Vores projekter spænder vidt fra store gennemgribende restaureringsprojekter på fredede bygningsanlæg til formgivning af nye bygningsdele og bygninger, der specialdesignes og tilpasses omgivelserne.

VMB